Forside Om os Kontakt Priser Skole- og undervisningstilbud

På tur med Churchill Klubben



Byvandring i Churchill Klubbens Aalborg med historiker Dorte Christensen.

Churchill Klubben blev dannet af en flok seje skoledrenge fra Aalborg, som i december 1941 besluttede sig for at lave en modstandsgruppe. De modige drenge stjal blandt andet våben fra tyskerne og lavede små sabotageaktioner.

På denne byvandring tager vi på tur med Churchill Klubben, mens du hører den mærkelige og spændende historie om en flok drenge, der gik til modstand mod den tyske overmagt. Du får historien om, hvorfor de besluttede sig for at lave en sabotagegruppe, og vi kommer rundt til nogle af de steder, hvor de kastede sig ud i deres farlige aktiviteter.

På turen får du også et indtryk af, hvordan dagliglivet var for børn og unge i besættelsestidens Aalborg fra hygge og gode kager på de fine konditorier til besværet med at få repareret sin cykel på grund af knaphed på varer under krigen.

Den spændende og utrolige historie om Churchill-Klubben fascinerer stadig, og historien om børnene, der gik til angreb mod besættelsesmagten er blevet fortalt af flere. Men hvad er fup og fakta i myterne om Churchill-klubben, og hvorfor bliver deres historie ved med at fascinere os i nutiden?

Dorte Christensen, som har beskæftiget sig med Churchill Klubbens historie gennem mange år, tager dig med på denne eksklusive tur sammen med de modige drenge.

Prøv også en af vore andre ture i Aalborg:

I digterens fodspor - Morten Nielsens Aalborg

Fuld Fart Frem - Aalborg i 30'erne

Jul i det gamle Aalborg (Afholdes blot i december)