Fagligt stof og mål som indgår i 'På tur med Churchill Klubben'
Den/de ældste klasser på mellemtrinnet
Klasser i udskolingen
Ungdomsuddannelser
Den/de ældste klasser på mellemtrinnet
Der erhverves viden og forståelse for historiske sammenhænge med udgangspunkt i enkle og vedkommende
problemstillinger.
Der bruges relevante kildekritiske begreber, så eleverne bliver bevidste om, at der er
forskellige typer af fortællinger om Churchill Klubben.
Andres historiske fortællinger bliver perspektiveret til elevernes eget liv blandt andet gennem identifikation
med børnene i Churchill Klubben.
Eleverne har efterfølgende grundlag for at skrive eller fortælle deres udgave af Churchill Klubbens historie.
De væsentligste problemstillinger
Byvandringen for de/den ældste klasser på mellemtrinnet tager udgangspunkt i følgende problemstillinger:
- Hvorfor var der ikke en modstandsbevægelse før Churchill Klubben?
- Hvorfor var det børn, som begyndte at yde modstand i DK, og hvorfor turde de at gøre modstand?
- Hvilken betydning fik Churchill Klubben?
- Hvorfor er fortællingen om Churchill Klubben en god historie?
- Ville du selv gøre modstand, hvis DK blev besat?
Klasser i udskolingen
Der erhverves viden og forståelse for historiske sammenhænge med udgangspunkt i faglige problemstillinger.
Der fortælles om periodens kronologi og de historiske sammenhænge, så eleverne får forståelse for
holdningsændringen i det danske samfund frem til bruddet 29. august 1943 og frem til befrielsen.
Der bruges kildekritiske begreber, så eleverne får viden om og kan forholde sig til kildegrundlaget for
forskellige typer af fortællinger om Churchill Klubben.
Der kan reflekteres over historiebrug med udgangspunkt i forskellige fortællinger om Churchill Klubben fra
forskellige perioder.
Der kan reflekteres over, hvorfor Churchill Klubbens historie stadig fortælles og bliver "genopfundet".
De væsentligste problemstillinger
Byvandringen tager for klasser i udskolingen udgangspunkt i følgende problemstillinger:
- Hvorfor var det i Aalborg og på Aalborg Katedralskole, at den første organiserede modstandsgruppe opstod?
- Hvilke mål havde Churchill Klubben og nåede de deres mål?
- Er Churchill Klubben et udtryk for et brud på samarbejdspolitikken?
- Hvordan og af hvem er Churchill Klubbens historie blevet fortalt i forskellige perioder, og hvorfor er det stadig en god historie?
- Hvad er fakta og fiktion i de mange fortællinger, der er inspireret af Churchill Klubben?
Ungdomsuddannelser
'På tur med Churchill Klubben' kan bringe flere faglige mål og relevant fagligt stof i spil.
Byvandringen kan fungere som en af historiefagets udadvendte aktiviteter, evt. kombineret med en undersøgelse
af erindringssteder i byen.
Byvandringen giver viden og kundskaber om centrale begivenheder og periodisering ved at gennemgå besættelsens
faser og eksempelvis gennem brugen af begreber som samarbejdspolitik/tilpasningspolitik.
Undervejs er der relevant kildekritik og refleksion over historiebrug, eftersom historien om Churchill Klubben
er fortalt i forskellige genrer fra spillefilm til erindringer og drengebogsformat, der alle har forskellige
hensigter og tendens.
De 8 skoledrenges målsætning om at sætte samarbejdspolitikken på spil lægger op til overvejelser og diskussion
af, om drengene reelt var historieskabende.
Sammenhængen mellem den lokale, nationale og internationale udvikling står centralt i fortællingen om Churchill
Klubben med Aalborg som et vigtigt kernepunkt for den tyske ekspansion.
'På tur med Churchill Klubben' giver mulighed for at inddrage aktuelle vinkler og relatere de historiske
problemstillinger til nutiden eksempelvis med de unges kendskab til at leve i en tid med restriktioner og med
krig i Europa.
'På tur med Churchill Klubben' kan indgå i et flerfagligt forløb med for eksempel dansk, og turen kan også
kombineres med elementer fra byvandringen om digteren Morten Nielsen, der gav stemme til den såkaldte
destruktionsgeneration, der var tvunget til at forholde sig til besættelsestidens virkelighed.
De væsentligste problemstillinger
Byvandringen tager for ungdomsuddannelserne udgangspunkt i følgende problemstillinger:
- Hvorfor var det i Aalborg, at den første organiserede modstandsgruppe opstod?
- Var Churchill Klubben et udtryk for et brud i besættelsestidens faser?
- Hvordan var reaktionerne på tilfangetagelsen af drengene fra Churchill Klubben, og havde gruppens aktivitetnogen effekt på kort og/eller på langt sigt?
- Hvordan er historien om Churchill Klubbens blevet brugt, og hvad er fakta og fiktion i de mange fortællinger, der er inspireret af Churchill Klubben?
- Hvilke motiver ligger bag børn og unges motivation for at gå ind i modstandskamp?
PDF kopi af ovenstående